Din Lørdagsserie

8 forestillinger på Gamle Scene og Operaen

Svanesøen

Ballet af Silja Schandorff og

Nicolaj Hübbe

 

Det bliver ikke større end Svanesøen. Den gribende fortælling om den umulige kærlighed mellem den vemodige prins og den smukkeste fugl borer sig altid direkte ind i hjertet hos publikum. Takket være bl.a. Tjajkovskijs ikoniske musik.


LØR 27-09-2025 20:00

OPERAEN

Tosca

Opera af Giacomo Puccini


Kasper Holten, der for første gang iscenesætter en opera af Puccini, udforsker forholdet mellem kunst og politik i denne politiske operathriller, der er nervepirrende, gribende og fuld af smuk musik.


LØR 18-10-2025 19:00

OPERAEN

Nøddeknækkeren

Ballet af George Balanchine

 

Der er garanti for øjeblikkelig julestemning, når Nøddeknækkeren går over scenen. Den appellerer på tværs af generationer til enhver, der har sin barnetro intakt, og til alle os, som elsker jul.


LØR 06-12-2025 17:00

GAMLE SCENE

West Side Story

Musical af Robbins, Laurents og

Bernstein

 

West Side Story i Operaens anmelderroste iscenesættelse er tilbage. Bliv rørt af formidable

dansenumre, det store orkester og eviggrønne hits som America, I Feel Pretty, Tonight, Maria, Somewhere…


LØR 20-12-2025 19:30

OPERAEN

Indenfor murene

Skuespil af Henri Nathansen


Indenfor murene er fortællingen om, hvad det vil sige at høre til og være tvunget til at gøre op med alt det, der binder ens verden sammen. En af dansk teaters store klassikere i anmelderrost opsætning.


LØR 31-01-2026 19:30

GAMLE SCENE

Giselle

Ballet af Silja Schandorff og

Nicolaj Hübbe

 

Hvad sker der, hvis man elsker så højt, at man faktisk ikke kan være i sin egen krop? Giselle er den ultimativt romantiske ballet om forsmået kærlighed og et bristet hjerte, og om at elske helt ind i døden.


LØR 07-03-2026 20:00

GAMLE SCENE

Don Pasquale

Opera af Gaetano Donizetti

 

De gamle skal ikke forsøge at bestemme over de unge. Det er moralen i Don Pasquale, Donizettis morsomme og veloplagte komedie, som revser fornuftsægteskabet og hylder den unge og ægte kærlighed.


LØR 18-04-2026 20:00

OPERAEN

Poppeas kroning

Opera af Claudio Monteverdi

 

Poppeas kroning genfortæller et blodigt kapitel i Roms historie og er fuld af fordærvede og umoralske personer. Det europæiske teaterikon Christoph Marthaler iscenesætter en af verdens tidligste operaer.


LØR 02-05-2026 19:30

GAMLE SCENE